Jeg tager det personligt.

Egentlig har jeg det lidt som om jeg ejer de virksomheder, vi betjener. Jeg tager det personligt, når nogen trænger ind på mine virksomheder. Det er vist lidt gammeldags, måske endda uprofessionelt, men når jeg har taget vagten, er et angreb på virksomheden et angreb på mig.

Jeg skabte Juul's Vagtservice i 1998 fordi jeg ville bygge noget op, som virkelig var mit eget. Først var vi kun mig selv og Alf, min hund. Nu er vi flere, og de fleste af os går med med egne hunde.

Når jeg ansætter vægtere, lægger jeg vægt på, at de er voksne, modne mennesker, der kan tænke sig om og ikke er bange i mørke. De må også gerne have en håndværksmæssig baggrund. Og så har de naturligvis alle vægteruddannelsen - og en ren straffeatest!

Vi dækker hele det nordvestlige Sjælland med tilsyn og alarmkørsel. Med portvagt og personbeskyttelse kommer vi over hele landet.

Benny Juul Andersen