Det kogende sommerhus

En mandag i midten af september gik alarmen på et sommerhus ved Bjerge. Benny Juul Andersen havde selv vagten. ”Nu er det altså blevet sæson for mus”, tænkte han, mens han kørte derud.

Han gik først en runde om huset, som rutinen byder, men der var intet at se. Ingen knuste ruder og ingen opbrudte døre. Han gik ind ad en bagdør, hvor nøgleboksen sad, men inden for var der heller ikke noget usædvanligt at se. Han gik videre gennem huset og ud i entreen.

Her behøvede han ikke længere undre sig over, hvad der havde sat alarmen i gang. Der var som en regnskov. Fugten drev ned ad væggene. Fra en ovenlysrude dryppede kondensen ned og havde dannet et tydeligt mærke af vinduets omrids på gulvet.

Han gik ind i badeværelset, hvor han hørte vandet løbe direkte i kloakken. Fra badeværelset gik han ind i saunaen, og her var der ikke noget at tage fejl af. Under bænken i saunaen lå en elektrisk vandvarmer, og den var kogt tør. Sikkerhedsventilen var udløst, og nu løb vandet direkte gennem vandvarmeren og ud i kloakken.

Men der var ikke kun damp i luften. Fra kontrolskabet på væggen steg en tynd stribe af blå røg, og der lugtede af varme ledninger. Benny Juul Andersen behøvede ikke sin elektrikeruddannelse til at fortælle ham, at nu skulle han skrue sikringerne ud af elmåleren.

Røgen holdt op, han lukkede for vandet og kunne fortælle sommerhusets ejere, at der nok skulle tørres lidt op. Og kigges alvorligt på husets elektriske installationer.

”Når både HFI-relæ og sikringer svigter, er vi den sidste redning”, konstaterer Benny Juul Andersen.